I sæsonen 2009-10 har Hold 9 haft fornøjelsen af at have haft Susan Engelsen med som fartholder. Susan har besluttet sig for at bruge næste sæson på at løbe på et af de hurtigere hold og da hun samtidig er blevet optaget på anæstesi uddannelsen (uddannelse til narkose sygeplejeske) fra 1. september, vil hun fokusere på det.
Vi vil gerne takke Susan for indsatsen og håber hun laver PR når hun er kommet op til speed på det hurtigere hold.
Vi har allerede fundet en afløser for Susan.
Fra næste sæson vil de sædvanlige fartholdere dukke op hver søndag: Per Christensen, Jesper Sachmann, Preben T. A. Arentoft, Jesper Findsen og Mette Skovgaard, men også erfaren marathon- & Hold 9 løber – nemlig Karen Kjær.
Karen har en del marathon sæsoner bag sig og har bl. a. løbet Berlin, New York, London og naturligvis Copenhagen Marathon og har endda mødt indehaveren af verdensrekorden i marathon (2:03), Haile Gebrselassie. Hun løber jævnligt i Sparta og deltager i tirsdag- & torsdags træningen på Bentes Talenter (5:15 min pr. km). Som løber har Karen skrevet nogle indlæg her til bloggen. Læs om Karen og hendes indlæg.
Vi vil hermed gerne byde Karen velkommen som ny fartholder og glæder os til at komme igang når sæsonen skydes igang med Marathon Start Op løbet søndag den 31. oktober.
Fartholder Per Christensen udtaler:
“Med tanke på Susans beslutning om at stoppe som fartholder er det vigtigt og godt, at det er lykkedes at få fat på en kvindelig arvtager, så modvægten mod den mandlige dominans blandt fartholderne fastholdes. At der så er tale om en både erfaren, afholdt og stabil hold 9 løber som Karen, gør bestemt ikke noget!“
Fartholder Preben T. A. Arentoft udtaler:
“Jeg kan ikke få armene ned. Med Karen som fartholder vil den gode stemning på Hold 9 nå nye højder. Spartas gratis marathon fællestræning får en sprudlende person, der er begejstret for løb, sympatisk og glad og har erfaringer fra mange marathonløb. Nuværende og kommende Hold 9 løbere vil nyde godt af hendes tip, smittende humør og opmuntringer igennem de kommende vinter måneder.“
Fartholder Jesper Sachmann udtaler:
“Jeg glædes over at Klutzy [red. Karen K] har accepteret hvervet som Hold-9 fartholder. KK har været utrættelig i 2010, løbet marathon i en uendelighed. Jeg er sikker på holdet kan have stor glæde af Karens marathon erfaringer, humor og gode ideer i den næste sæson.
Endeligt skal man ikke underkende betydningen af at have Medics med på ruten – PC ser sgu’ så træls ud i det der sygeplejekostume…”
Fartholder Jesper Findsen (Kongen) udtaler:
“Endelig en fartholder der kan puste lidt til den interne fartholderdyst!”
Vi håber I vil tage godt imod Karen som ny fartholder på Hold 9.
Læs mere om Karen og de andre Hold 9 fartholdere.
Fartholderne















Twitter
LinkedIn
Facebook
Delicious
Youtube
Flickr
Seneste kommentarer