Fartholderne

Så var det i den forgangne weekend at fartholderne havde deres årlige maratontur. Det er som en tak for at fungere som fartholdere gennem en hel sæson, og som kompensation for ikke at kunne løbe til Copenhagen Marathon. Turen afholdes altid 2 weekender efter Copenhagen. Der er vi jo alle lige så veltrimmede som alle jer andre der har løbet med til fællestræningen.

Fartholderne Sascha, Preben, Jesper F., Per og Jesper S

I år gik turen til Stockholm, hvor vi også var for 2 år siden. Stockholm har et yderst velorganiseret maraton gennem forskellige dele af den smukke hovedstad. Der var godt 20.000 løbere, enorme masser af tilskuere og heppere, forskellige bands og svenske kuriositeter som saltagurker ved en af energistationerne.. 2 gange går ruten over den berygtede Västerbron. Den er anden gang så fæl og lang, at det er her der er mange der bliver sat af. Måske også fordi den kommer ved 33 km. Målfeltet er placeret inde i Olympiska Stadion fra 1912. En fantastisk smuk ramme om løbet, hvor man afslutter med en lille runde på et propfyldt stadion med storskærme og speakere. Herefter bliver man ledt videre til et målområde hvor der er svenske flickar til at tage chipsen af skoene og hvor der derefter er den obligatoriske T-shirt og forplejning.

Stockholm Marathon er ikke en flad hurtig rute som f.eks. Berlin, men det kan kun anbefales at prøve dette smukke og velarrangerede løb. Forrige år var det næsten umuligt at løbe et maraton på en fornuftig tid pga. temperaturen på 29 grader ved starten kl. 14.00. I år var det noget bedre. Da viste termometeret kun 22 grader ved start og det blev vist en anelse køligere senere i løbet. Ikke perfekt, men omvendt så var det svært at klage over endelig at få nogle varmegrader!

Pasta party - Stockholm Marathon 2010

Traditionen tro er der blandt nogle af hold 9 fartholderne en indbyrdes kamp om at klare sig bedst, og det er da heller ikke nogen hemmelighed at vi bare var nogle der var temmelig trætte af at blive slået af en lidt ældre herre. Derfor havde vi denne gang trænet temmelig seriøst for at være godt rustet til ”battle of the year”. Mette, Susan og Jesper Sachmann skulle ikke løbe en hel maraton pga. skader og genoptræning, så kampen stod mellem Per, Preben og Jesper Findsen. Preben og jeg har gennem et halvt år fantaseret om de tudekiks vi skulle forære Per, når vi hentede ham på Vestbroen i anden runde. Den mentale træning har været helt i top!
I den senere tid har luften været tyk af psykisk krigsførelse og røgslør. Vi har alle ”fejlet forskellige mærkelige ting” bare for at give modstanderne en falsk tryghed. Det bedste angreb er jo et overraskelsesangreb! Det bedste stunt var her da Per ca. 50 meter før ½-maratonstregen til Copenhagen Maraton lod sig falde og skrabede højre knæ så blodet fossede ud. Han gennemførte sin fartholdertjans i fin stil, men klagede over hævelse og smerte bagefter. Vi troede faktisk at vi nu havde krammet på ham. Vi kunne lugte sejrens sødme, men vidst at han var en gammel ræv, så vi tog ingen chancer. Det skulle da også vise sig at det bare var en af Pers sidste desperate handlinger. Han var bagud med træningen og kunne se hvor det bar henad.

Og hvordan gik det så ?
Ja jeg synes at det gik lige som det skulle! Fra maraton messen fik jeg fat i et af disse hers tidsbånd til at sætte om armen. Jeg valgte et med tiden 3 timer og 45 minutter. En tid der lå knap 5 minutter under min PR fra Berlin08. Men jeg vidste at jeg var godt forberedt og jeg havde lavet en rigtig god PR til Cityløbet i april måned, så det var ikke urealistisk. Jeg skulle bare disponere rigtigt og undgå kramper. Så for mig var der jo bare en ting at gøre: Læg hårdt ud; tjeck, øg farten under vejs; tjeck, spurt den sidste ½-maraton; bobbobtjeck. Her gik jeg nok lidt ned i tempo efter ca. 35 km. Ved de sidste 4-5 km kunne jeg se at jeg kunne nå mit mål hvis jeg virkelig stramte mig an, så jeg prøvede at holde tempoet og de sidste 2 km var jeg oppe i et godt tempo igen. De sidste 300 meter inde på stadion var en kamp om sekunderne. Jeg løb alt hvad jeg kunne samtidig med at jeg talte sekunderne der var tilbage. Jeg slukkede på målmåtten i tiden 3:45:01.44! Fedt, et super løb og en PR. Surt at jeg ikke kom under. Senere kom den officielle tid som er på 3:44:59. PR til tiden! Jeg havde bare et fantastisk løb hvor jeg kunne løbe fornuftigt hele vejen og jeg undgik kramperne, sikkert fordi jeg spiste salttabletter undervejs. Nu glæder jeg mig bare til Berlin i september!!

En rigtig glædelig ting var Prebens og hold 9 løber Flemming Christensens præstationer ved løbet. De har begge gennem langt tid forsøgt at komme under den magiske 4 timers grænse. De startede sammen, løb sammen hele turen og kom i mål sammen. Lige under deres mål. Det er fedt at lave PR, men det er ubeskriveligt dejligt at mærke glæden og stoltheden hos vennerne der når det de har kæmpet indædt for. Et kæmpe tillykke herfra! Jesper Sachmann der ikke skulle løbe en maraton stillede op som fartholder for Preben og Flemming på den sidste ½-maraton. Han leverede efter sigende en fartholder præstation der vil gå over i historien!

Og så er der jo Per !
Dette maraton var Pers 20ende løb! Tillykke med det Per. Det er faktisk imponerende.
Det var efter eget udsagn også det hårdeste! Han kom i mål i tiden 4 timer og 20 minutter. 2. langsomste løb af de 20. Han var hårdt medtaget. Faktisk så meget at han måtte havde en skraldesæk over sig for ikke at ryste af kulde da vi skulle hjem til hotellet med toget. Han har dog fået sin normale kulør igen.

Det var så beretningen fra Stockholm. Status er at Per stadig fører, men et tronskifte er på vej!!

Hold jer muntre, hold jer i gang. Ses vi ikke på Øresundsbroen (se efter ballonerne med 1:55) så ses vi om ikke andet sidst i oktober til Maraton Start Op løb.

/ KONGEN

PS. I kan se flere billeder fra turen i Stockholm Marathon fotoalbummet på Hold 9 siden på Facebook.