Marthonløber Karen Kjær på tur til New York halvmarathon

Marathon- & Hold 9 løber Karen Kjær har efter en anmodning fra Hold 9 fartholderne skrevet et indlæg om hendes tur til New York 1/2 Marathon for et par uger siden. 1000 tak Karen.

NYC-halvmarathon den 21. marts 2010 af Karen Kjær

Jeg har været så heldig at deltage i dette skønne løb, en smuk solskinsfyldt forårsdag i marts.
Min mand og jeg skulle på ferie i New York i 10 dage og træningen til London Marathon skulle vedligeholdes. Så jeg faldt over dette og lige som til den hele maraton distance var der et ”Lottery”, jeg tilmeldte mig og vandt en plads.

Dagen før, var en fantastisk flot forårsdag og vi gik en tur i det fashionable Meat packing district, alle cafeborde var fyldt med folk der nød solen. Paparazzierne jagtede modeller og kendte. Her midt på fortovet fik jeg så øje på Haile Gebrselassie.
Den nuværende indehaver af verdensrekorden i Marathon, (2:03), altså maratonløbets svar på Christiano Ronaldo.

Haile Gebrselassie og Karen Kjær i New York

Han stod sammen med en lille følge af noget der lignede det etiopiske handelskammer og jeg prøvede at kaste mig rundt med mit lille kamera og diskret tage nogle fotos, men det eneste jeg fik billeder af, var hans ryg og andre der lænede sig ind foran. Det gik jo ikke, så jeg tog mig rigtig meget sammen. Jeg gik over og sagde jeg var en stor fan, fantastisk at hilse på ham og om det var ok at få taget det her foto. ”Selvfølgelig”, sagde han og han spurgte mig om jeg også skulle løbe i morgen, han var bare så sød og venlig. Det eneste jeg fik sagt var at jeg løb Berlin i 2007 da han slog rekorden. Bagefter skulle jeg jo selvfølgelig ha’ spurgt om ikke CPH maraton var noget for ham, men jeg blev nok lidt starstruck.
Wauw, det var stort !!

Selve løbet er super velorganiseret. 10.000 deltagere starter i Central Park. Min nye ven fra dagen før siger et par gebrokne sætninger, speakeren fremhæver hans fantastiske personality, det er jeg jo helt enig i. Deena Kastor (2:19) siger også et par ord. Så bliver den amerikanske national sang sunget, og det er bare rørende at se hvordan alle står helt stille med hånden for brystet. Jeg får gåsehud. Startskuddet går og Alicia Keys brager ud af højttalerne: ”New Yooork”!!

Vi løber cirka halvanden gang rundt i Central Park og ja, der er bakker, men benene er jo rimelige friske. Jeg har min Danmarkstrøje på og falder i snak med en dansker der har boet i NY i mange år, så føles bakkerne ikke så slemme. Ellers så jeg ikke andre i dannebrog.
Ud af parken og ned gennem 7th avenue, der er afspærret for os. Det vil sige selveste Times Square er lukket til ære for os med masser af heppere, væskedepoter og gel. Vildt!

New York City af Karen Kjær
New York City af Karen Kjær

Så ud til Hudson River, hvor betonen er noget tung. Ja, man går utroligt meget som turist i New York og det kan efterhånden mærkes. men det går. Jeg får øje på min mand, endelig en man kender. Nu er der 2 km igen. Over målstregen ved Battery park. Der er masser af hjælpere med vand og frugt. Og sjovt nok får man en medalje, der er meget flottere end medaljen til det ”rigtige” maraton. Et par timer efter, blev det fejret med en stor Burger med fries.

Karen med medalje

Helt klart et løb jeg kan anbefale, fin rute kun på Manhattan, tidligere lå det i august hvor det var alt for varmt, perfekt sidst i marts.

Hvordan gik det så Haile G?, jeg læste han måtte udgå efter 9 miles pga Astma problemer, det var nok ikke dagen for ham.

Har du lyst til at læse lidt mere om Haile, hans baggrund og det store stykke arbejde han gør i Etiopien, står der lidt her.

I London løber jeg for a samle ind til Børn med Leukæmi, har du lyst til at donere et par kroner kan det gøres her.

Tags: , , , ,

  1. Karen, du er for VILD!!!

Reply

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Page optimized by WP Minify WordPress Plugin